Her finder du nemmest en andelsbolig

Der er masser af andelsboliger til salg, og fire ud af ti udbudte andelsboliger ligger i København og Frederiksberg kommuner. Se her hvor mange, der er til salg i de forskellige bydele i hovedstaden, og se også hvor mange, der er udbudt i andre dele af hovedstadsregionen.

Markedet for andelsboliger stortrives. Der er mange boliger til salg, og salget er i fremgang. I hvert fald i hovedstaden. Det er især de københavnske ejendomsmæglere, som fylder op i statistikken, idet over halvdelen af landets knap 200.000 andelsboliger ligger i København og Frederiksberg kommuner. I visse dele af hovedstaden udgør andelsboligerne derfor også mere end halvdelen af emnerne hos ejendomsmæglerne.

LÆS OGSÅ: Metro-stationer presser boligpriserne op i København

Det er de københavnske brokvarterer, der fører an på listen over de bydele, hvor der er flest andelsboliger til salg.

Flest til salg i postnummer 2300

København S – Amagerbro, Sundby og de andre nydele med postnummer 2300 – topper listen. Her er der for tiden knap 400 andelsboliger til salg. Det svarer til knap hver femte andelsbolig til salg i København og Frederiksberg, hvor det samlede udbud er lidt over 2.100 boliger.

LÆS OGSÅ: Masser af billige ejerlejligheder i studiebyernes centrum

Ser man samlet på de fire brokvarterer – Sønderbro, Nørrebro, Østerbro og Vesterbro – er der knap 1.100 andelsboliger at vælge imellem for køberne. Tager man også Nordvest-kvarteret med stiger udbuddet til godt 1.300 boliger.
Det svarer til 25 pct. af samtlige udbudte andelsboliger i Danmark og langt over halvdelen af alle, der er til salg i hovedstaden

80 pct. af udbuddet ligger i København

”Hovedstaden dominerer næsten totalt andelsboligmarkedet i regionen. 80 pct. af alle andelsboliger, der er udbudt til salg, ligger i København og Frederiksberg. Kommer man lidt væk fra byen – til byer som Brøndby, Albertslund og Kastrup – er der under ti andelsboliger at vælge imellem”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Herunder kan du se top 10 samt hele listen over hvor mange andelsboliger, der er til salg i de forskellige postnumre i Region Hovedstaden.

(Kilde: Boligsiden.dk)

Find mere om