
Andelen af boliger til salg svinger voldsomt mellem landets kommuner. I flere storkøbenhavnske kommuner er under 1 % af boligerne til salg, mens andelen er helt oppe på 8 % på Læsø. Det viser en ny opgørelse fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder
Mens der er langt mellem til salg-skiltene i omegnskommunerne, er billedet det modsatte på mange af landets ellers så idylliske øer og i kommunerne med langt til de store byer.
En ny opgørelse fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder over andelen af boliger til salg i forhold til den samlede boligmasse i landets 98 kommuner viser, at i 43 af landets kommuner er andelen af boligmassen til salg højere end landsgennemsnittet.
”På landsplan er det 2,93 pct. af boligmassen, som er udbudt til salg, men i 44 pct. af kommunerne er andelen højere. Det står især galt til på mange øer, i en stor del af de jyske kommuner og i Syd- og Vestsjælland”, fastslår Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.
Skidt tilstand på seks øer
Hårdest ramt er Læsø, hvor næsten 5 pct. af alle boliger venter på en køber. Og på flere andre øer er situationen heller ikke for god. Blandt de 20 kommuner, hvor andelen af boligmassen til salg er størst, finder man ud over Læsø fire andre ø-kommuner. Det er blandt andet Langeland, der er nummer t0, med en andel på 4,4 pct. af boligerne til salg.
Flere søger mod byerne
”I vores salgsdata fra ejendomsmæglerne kan vi spore, at boligsalget stiger i byerne, mens det står stille – eller falder – i stort set alle landkommuner. Vi kan også se i udbudsstatistikkerne, at der er langt færre boliger at vælge imellem i de store byer – og i særdeleshed i og omkring København”, siger Birgit Daetz.
I fem omegnskommuner til hovedstaden er andelen af boligmassen, som står til salg, på under 2 pct.
| Kommune | Andel af boligmassen til salg |
| Tårnby | 1,19 pct. |
| Albertslund | 1,23 pct. |
| Ballerup | 1,43 pct. |
| Allerød | 1,63 pct. |
| Greve | 1,73 pct. |
Kilde: boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder
Den samlede boligmasse i Danmark udgør godt 2,6 millioner boliger, mens der på boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder er omkring 79.000 udbudt til salg – det svarer til et udbud på 2,93 pct. af boligmassen.