
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at antallet af ejerlejligheder til salg i Danmark steg fra april til maj. Se udviklingen i lejlighedsudbuddet i udvalgte kommuner samt Københavns bydele her.
Der var i alt 7.834 ejerlejligheder til salg i Danmark ved indgangen til maj måned, viser nye udbudstal fra Boligsiden.
Dermed steg det landsdækkende lejlighedsudbud med 1,9 procent fra primo april til primo maj, som svarer til, at lejlighedskøberne har fået 143 flere valgmuligheder den seneste måned.
Dermed blev maj den tredje måned i træk, hvor udbuddet af ejerlejligheder er steget.
”Vi ser typisk, at boligudbuddet stiger desto længere, vi kommer ind i forårsmånederne, fordi det som oftest er den tid på året, at flest danskere sætter boligen til salg,” siger Birgit Daetz, som er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Vi kan også se, at tilstrømningen af nye boliger til salg ligger på et fint niveau, og på den måde flugter den spirende sælgerlyst, som vi ser nu, med det typiske mønster, som vi kender for sæsonen fra tidligere år.”
Stigende lejlighedsudbud i København
Det er i Københavns Kommune, at lejlighedsudbuddet er størst, hvor der ved indgangen til maj var 1.954 til salg, som er 4,3 procent flere, end der var til salg i april.
Og splitter vi Københavns Kommune ned på postnummerniveau, er det i bydelen København V, at der er flest ejerlejligheder til salg, hvor der var 402 styks på markedet primo maj, hvilket er 17,9 procent flere sammenlignet med for en måned siden.
Det næststørste lejlighedsmarked, når det kommer til kommuner, er at finde i Aarhus Kommune, hvor der aktuelt er 922 ejerlejligheder til salg, som er 2,1 procent færre end i sidste måned.
”Boligskatterne er især steget på det københavnske ejerlejlighedsmarked, efter de nye regler trådte i kraft fra januar i år, og som følge deraf er lejlighedsudbuddet faldet hver måned siden årets start i Københavns Kommune. Men for første gang i år stiger udbuddet igen, som er positivt for de mange lejlighedskøbere i København, der længe har ventet på flere valgmuligheder,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”For Aarhus Kommune gælder det også, at flere af ejerlejlighederne nu har fået højere boligskatter, men det er generelt set i et mindre omfang og i mindre grad end i København, så boligskatteændringerne har isoleret set haft en mindre påvirkning på det aarhusianske ejerlejlighedsmarked sammenlignet med det københavnske. Desuden drejer det sig kun om 20 færre ejerlejligheder i udbud i Aarhus den seneste måned, så det er ikke meget til forskel.”
Se antallet af ejerlejligheder til salg i udvalgte kommuner her:
Kommune | Antal lejligheder til salg primo maj 2024 | Månedlig ændring | Årlig ændring |
---|---|---|---|
Hele landet | 7.834 | 1,9% | 15,6% |
København | 1.954 | 4,3% | 17,0% |
Aarhus | 922 | -2,1% | 12,2% |
Aalborg | 591 | 3,3% | 25,5% |
Odense | 323 | 5,2% | 36,9% |
Gentofte | 264 | -4,0% | 10,9% |
Randers | 247 | 5,1% | 10,3% |
Frederiksberg | 191 | -7,7% | -15,1% |
Esbjerg | 176 | 3,5% | 23,9% |
Helsingør | 151 | 4,1% | 0,0% |
Vejle | 145 | 7,4% | 28,3% |
Rudersdal | 130 | 3,2% | -0,8% |
Høje-Taastrup | 128 | -3,8% | -9,9% |
Roskilde | 118 | -5,6% | 5,4% |
Lyngby-Taarbæk | 116 | 0,9% | 9,4% |
Horsens | 104 | -1,0% | 15,6% |
Køge | 104 | -1,9% | 48,6% |
Silkeborg | 104 | 0,0% | 60,0% |
Frederikshavn | 84 | -3,4% | -2,3% |
Gladsaxe | 80 | -10,1% | -15,8% |
Herning | 78 | 5,4% | 50,0% |
Hillerød | 76 | 11,8% | 55,1% |
Viborg | 75 | 10,3% | 1,4% |
Kolding | 74 | -6,3% | 94,7% |
Hørsholm | 73 | -1,4% | 40,4% |
Hjørring | 72 | 5,9% | 24,1% |
Slagelse | 68 | 21,4% | 106,1% |
Fredensborg | 64 | -9,9% | 3,2% |
Rødovre | 55 | -6,8% | -1,8% |
Fredericia | 49 | 0,0% | -14,0% |
Skanderborg | 49 | 0,0% | -12,5% |
Næstved | 48 | 20,0% | 11,6% |
Furesø | 47 | -4,1% | 34,3% |
Glostrup | 40 | 25,0% | 73,9% |
Hvidovre | 39 | 2,6% | -15,2% |
Holstebro | 36 | 5,9% | 24,1% |
Solrød | 34 | 0,0% | 70,0% |
Sønderborg | 34 | 0,0% | 47,8% |
Halsnæs | 33 | 6,5% | -10,8% |
Odder | 32 | 28,0% | 60,0% |
Ballerup | 31 | 29,2% | 106,7% |
Mariagerfjord | 31 | 14,8% | 24,0% |
Tårnby | 30 | 15,4% | 11,1% |
Egedal | 28 | 3,7% | 55,6% |
Syddjurs | 28 | 7,7% | 75,0% |
Frederikssund | 27 | -3,6% | 3,8% |
Svendborg | 27 | -6,9% | -34,1% |
Holbæk | 26 | 18,2% | -16,1% |
Haderslev | 25 | -16,7% | -24,2% |
Struer | 25 | 8,7% | 38,9% |
Varde | 25 | 8,7% | 31,6% |
Middelfart | 23 | -14,8% | 475,0% |
Thisted | 23 | 0,0% | 27,8% |
Tønder | 23 | 4,5% | 4,5% |
Vallensbæk | 23 | -14,8% | 53,3% |
Greve | 21 | -8,7% | 31,3% |
Odsherred | 21 | 31,3% | 110,0% |
Guldborgsund | 20 | -4,8% | 25,0% |
Nyborg | 20 | -13,0% | -50,0% |
Vordingborg | 20 | 33,3% | 33,3% |
Tabellen viser antallet af ejerlejligheder til salg primo maj 2024 i de udvalgte kommuner samt hele landet. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. primo april 2024 (månedlig ændring) og primo maj 2023 (årlig ændring). Tabellen indeholder kun de kommuner, hvor der som minimum er 20 ejerlejligheder til salg i starten af maj 2024. Kilde: Boligsiden
Se antallet af ejerlejligheder til salg i Københavns bydele her:
Postnummer | Navn | Antal lejligheder til salg primo maj 2024 | Månedlig ændring | Årlig ændring |
---|---|---|---|---|
1000 | København K | 204 | -1,9% | 33,3% |
1400 | Christianshavn | 136 | 17,2% | 91,5% |
1500 | København V | 402 | 17,9% | 22,9% |
1800 | Frederiksberg C | 76 | -8,4% | 0,0% |
2000 | Frederiksberg | 115 | -7,3% | -22,8% |
2100 | København Ø | 249 | 0,4% | 15,8% |
2150 | Nordhavn | 66 | 1,5% | -41,6% |
2200 | København N | 115 | -5,7% | 13,9% |
2300 | København S | 391 | 3,4% | 9,2% |
2400 | København NV | 53 | -5,4% | -5,4% |
2450 | København SV | 97 | -3,0% | 67,2% |
2500 | Valby | 143 | 8,3% | 18,2% |
2700 | Brønshøj | 35 | 16,7% | 6,1% |
2720 | Vanløse | 53 | -14,5% | 8,2% |
Tabellen viser antallet af ejerlejligheder til salg primo maj 2024 i Københavns bydele. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med hhv. primo april 2024 (månedlig ændring) og primo maj 2023 (årlig ændring). Tabellen indeholder kun de kommuner, hvor der som minimum er 20 ejerlejligheder til salg i starten af maj 2024. Kilde: Boligsiden