
Hvis du drømmer om at bo i en luksusvilla med særpræg, så se med her, hvor Boligsiden har samlet alle palæer til salg.
Eksklusivt. Elegant. Elitært.
Det er blandt de ord, som mange associerer med boligtypen palæer. Og det er da også de karakteristika, som går igen, når man scroller sig gennem listen over de palæer, som nu er til salg i Danmark.
Et palæ er med andre ord en herskabelig villa, som er ekstraordinær og generelt set storslået, når det kommer til både størrelse, stil, byggeform, materialer og omgivelser.
Oftest kommer palæer med hvide facader, store og dekorative vindues- og dørpartier og sort, blankt tegltag. Indendørs bydes man typisk velkommen i en stor hall med højt til loftet, der fører en videre til villaens flere rum og etager, som boltrer sig på mange kvadratmeter, der typisk alle er udsmykket med stuk, rosetter og detaljeret træværk samt høje paneler.
Selve palæstilen havde en kortvarig epoke i Danmark fra slut 1800-tallet til start 1900-tallet, og den begrænsede periode gør, at der ikke findes mange palæer rundt om i landet.
Derudover var palæer forbeholdt adlen og det højere borgerskab, og den eksklusive skare af beboere bidrog også til, at palæer dengang og stadig den dag i dag betragtes som en unik boligtype for de få.
Og måske derfor er det en udbredt drøm blandt de mange at kunne kalde sig palæejer.
Hører du til en af dem, kan du med fordel scrolle dig gennem nedenstående liste, hvor Boligsiden har samlet alle palæer, der er til salg i Danmark netop nu.
Se dem her:
Listen indeholder villaer til salg på Boligsiden, som i ejendomsmæglernes salgsannonce karakteriseres som værende palæer.