Friværdierne stiger – men appetitten på tillægslån er afdæmpet

Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

Boligejernes friværdier steg ganske markant i årets første kvartal. Således viser vores beregninger, at de samlede friværdier på ejerboligmarkedet løber op i cirka 1.545 milliarder kroner. Det er en stigning på godt 50 milliarder sammenlignet med kvartalet før. Denne udvikling skal ses i lyset af, at boligmarkedet som helhed oplevede pæne prisstigninger i starten af året i henhold til boligmarkedsstatistikken fra Finans Danmark.

Se hvad du kan låne med boligsidens Låneberegner.

Friværdierne ramte bunden i starten af 2012 på 935 milliarder kroner, og de senere års fremgang på boligmarkedet har dermed bidraget til en stigning i friværdierne på mere end 600 milliarder. Det betyder også, at friværdien i den gennemsnitlige ejerbolig på landsplan er steget med hele 350.000 kroner siden starten af 2012, og i dag udgør omkring 915.000 kroner.

Forbrugsfesten er udeblevet

Fremgangen over de seneste år på boligmarkedet og i friværdierne har ikke givet anledning til nogen større forbrugsfest i dansk økonomi, og appetitten på at optage lån i boligen synes stadig meget afdæmpet. Siden 2015 er danskernes boliggæld (realkreditgæld og boliglån i banken) steget med cirka 0,5 procent i kvartalet svarende til en underliggende vækst på to procent om året. Det står i skarp kontrast til udviklingen under boligmarkedsopturen i nullerne, hvor boliggælden i nogle år voksede med 10-15 procent om året.

Den afdæmpede vækst i boliggælden betyder også, at den i dag udgør en mindre andel af de disponible indkomster, og at belåningsgraden på ejerboligmarkedet er faldende. Den gennemsnitlige belåningsgrad er nu i underkanten af 55 procent – en reduktion på næsten 10 procentpoint siden toppen i 2012, jf. figuren længere nede på siden.

Vi skal tilbage til 2008 for at finde en lavere gennemsnitlig belåningsgrad. Som figuren dog afslører, er den gennemsnitlige belåningsgrad på ejerboligmarkedet stadig i den høje ende i en historisk kontekst, og det er dermed også en vigtig forklaring på, at mange boligejere er tilbageholdende med at bruge af de senere års stigende friværdier og i stedet har fokus på at konsolidere sig yderligere.

Store lokale forskelle

Der er da også store lokale forskelle på tværs af boligmarkedet, og i nogle områder af landet er der boligejere, som er teknisk insolvente trods de senere års fremgang på boligmarkedet. Eksempelvis er huspriserne i Vest- og Sydsjælland næsten 25 procent fra tidligere pristop, mens huspriserne i Nordsjælland, Fyn og Vestjylland i gennemsnit er nede med i omegnen af 10-15 procent. Det betyder også, at de samlede friværdier på ejerboligmarkedet stadig er et godt stykke fra toppen i sommeren 2006 på tæt ved 1.890 milliarder kroner – 345 milliarder højere end i dag.

Samlet set understreger tallene for udviklingen i boliggælden, i kombination med en stadig meget lav boligbyrde på landsplan, at vi i øjeblikket er vidne til en relativ balanceret udvikling på det brede boligmarked i Danmark. Zoomer vi ind på landkortet, viser det dog, at der kan være risiko for lokale ubalancer på boligmarkedet, hvor der jo som bekendt har været meget fokus på det københavnske marked for ejerlejligheder gennem de senere år. I første omgang er det dog værd at glæde sig over, at de seneste måneders boligpristal indikerer, at prisfesten i København er ebbet ud, hvilket i sig selv er med til at mindske risikoen for fremtidige tømmermænd på dette marked.

Gennemsnitlig belåningsgrad på ejerboliger og fritidshuse i Danmark:

Kilde: Nationalbanken og Realkredit Danmark

Find mere om