
Denne uge er indblik skrevet af cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark
For mange danskere har FlexLån® i forhold til, hvad deres risikoprofil formentlig tilsiger, og den store udbredelse af afdragsfrihed blandt boligejerne har overrasket alt og alle gang på gang. Det har været et gennemgående tema i debatterne om danskernes realkreditlån gennem de senere år. Vi har set nærmere på udbredelsen af disse låntyper ud fra Realkredit Danmarks låneportefølje, og gennemgående er konklusionen, at danskerne på tværs af landet har taget både FlexLån® og afdragsfrihed til sig. Når det er sagt, er der trods alt en mærkbar geografisk spredning på udbredelsen af disse låntyper.
Ser vi nærmere på de konkrete tal, viser det sig, at Hørsholm topper listen over kommuner med størst udbredelse af FlexLån®. Her har 75 % af boligejerne valgt denne låntype, og generelt set er Region Hovedstaden tungt repræsenteret i toppen af listen og sætter sig på de øverste fem pladser. I bunden af listen finder man Ærø og Lolland, hvor 42 % af boligerne er finansieret med FlexLån®. Vender vi blikket mod afdragsfrihed, er det nok engang kommunerne i Region Hovedstaden, der ligger i toppen af listen, og øverst finder vi Helsingør Kommune, hvor 68 % af boligejerne har benyttet sig af afdragsfrihed. Til sammenligning er udbredelsen af afdragsfrihed mindst i Tønder Kommune med en andel på blot 37 %.
Kigger vi om bag tallene, viser det sig, at der er en klar sammenhæng mellem disponibel indkomst på tværs af kommuner og valg af FlexLån® og lån med afdragsfrihed. Således er det boligejerne i kommuner med højest disponibel indkomst, der vælger disse låntyper. Det er derfor heller ikke overraskende, at der er en klar sammenhæng mellem belåningsstørrelse og valg af FlexLån® og afdragsfrihed. Jo højere disponibel indkomst i et geografisk område, desto dyrere boliger vil man således alt andet lige forvente, og dermed en højere gældssætning i kroner og øre.
En oplagt forklaring på dette fænomen er, at boligejere med en høj gæld er mere villige til at løbe risikoen ved stigende renter, som er forbundet med FlexLån®. Det skal ses i lyset af, at jo højere gæld, en boligejer har, jo større betydning vil en lavere rente have her og nu, hvilket alt andet lige taler til fordel for FlexLån® frem for et fastforrentet lån. Lidt af det samme gør sig formentlig også gældende i forhold til valget af afdragsfrihed, da man sikrer sig en betydelig likviditetslettelse til en start. Og i samme dur er det også værd at erindre, at jo højere gæld man som boligejer har i boligen, desto større sandsynlighed er der for, at man har anden dyr gæld ved siden af. Dermed kan man faktisk styrke privatøkonomien via afdragsfrihed og et øget fokus på hurtigere nedbringelse af den dyre gæld først.
I første omgang er det ikke ”alarmerende” at se sammenhængen mellem høj indkomst og høj gæld i forhold til valg af afdragsfrihed/FlexLån®. Dette kan alt andet lige begrundes i, at disse boligejere oftere har ”råd” til at løbe en lidt højere risiko i lånevalget. Denne tese understøttes også af en større undersøgelse fra Nationalbanken tilbage fra december, som netop konkluderede, at de fleste familier ”har en robust økonomi, der med nogle afsavn, ofte betydelige i forhold til hidtidig livsstil, kan klare negative begivenheder som en større rentestigning eller en længere periode med arbejdsløshed”. Det er dog knapt så betryggende, at vores tal også viser en sammenhæng mellem høj belåningsgrad og høj risiko i lånevalget. Er man en af disse boligejere, er det vigtigt, man allerede nu overvejer, om man har plads i økonomien til betydeligt højere renter. Ellers er det værd at udnytte det rekordlave renteniveau til at binde renten for en længere periode og/eller begynde at afdrage på sit lån og derigennem få mere sikkerhed ind om sin private økonomi.