Fingerplanen: Huse er dyrest på de nordlige S-togslinjer og Kystbanen

Hvis man vælger hus langs S-togslinjerne syd og vest for København, er der mange penge at spare – og man kan bo tættere på hovedstaden. Det viser udbudstal fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Hvis man står på Københavns Hovedbanegård og drømmer om nyt hus uden for byen, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvilken S-togslinje man hopper på. En opgørelse fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder viser, at det er væsentligt dyrere at købe hus ved S-togslinjerne nord for hovedstaden end vest og syd for. Det viser en opgørelse fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Endvidere er husene i S-togsfingrene mod Køge, Roskilde og Frederikssund meget billigere – også de huse ligger få minutters cykelafstand til Rådhuspladsen. I de to S-togsfingre mod Farum og Hillerød samt Kystbanen er husene væsentligt dyrere, selv om de ligger mange kilometer uden for byen.

Prøv Boligsidens Låneberegner her.

Fingerplanen med de fem S-togslinjer ud fra København blev bygget og udvidet løbende gennem de sidste halvtreds år af sidste århundrede. Tanken var, at forstæderne skulle bebygges, og vi skulle bo op til en S-togslinje, så transporttiden til Københavns centrum blev kortest mulig. Men huspriserne har siden udviklet sig yderst forskelligt.

Dyrest mod Hillerød og Helsingør

”Det er klart dyrest at købe huse langs Kystbanen og ’Hillerød-fingeren’, der løber parallelt med. Selv når man kommer mange kilometer uden for København, er priserne meget højere langs fingrene nord for hovedstaden”, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Derimod er husene billigst langs Køge- og Roskilde-fingrene – altså syd og vest for København. Her kan man i en kommune som Brøndby få et hus til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 19.300 kroner. Samtidig er man kun 7-10 kilometer fra Rådhuspladsen. I Humlebæk nord for byen, men 30 kilometer ude, koster husene 30.000 kroner per kvadratmeter.

Bo billigt og tæt på byen mod syd og vest

”Det er den gamle historie om, at beliggenhed spiller en afgørende rolle. Man kan sige, at valg af ’finger’ betyder mere, end afstand til København. Idet de nordlige fingre er meget dyrere selv om afstanden til København er længere”, siger Birgit Daetz.

Eller sagt med andre ord; hvis man fortrinsvis prioriterer at bo tæt på byen og i nærheden af offentlig transport, så man hurtigt kan komme derind, kan man få et godt og billigt hus langs S-togslinjen mod Frederikssund, Køge og især Roskilde.

Kilde: Boligsiden.dk