Boligsalget stagnerer i landkommuner

Statsgaranteret lån

Foto: Boligsiden.

Mens boligsalget stiger i de store byer, står det i stampe i landkommunerne. Det viser nye tal fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder

Boligmarkedet i landkommunerne er under gevaldigt pres. En nyligt offentliggjort undersøgelse fra boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder viser, at der i dag er 34 pct. flere huse til salg på landet end for blot tre et halvt år siden. Nu følger boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder op med endnu en undersøgelse, der sætter en fed streg under udviklingen.

Ifølge den nye undersøgelse står salget af huse fuldstændig stille i landkommunerne, mens udviklingen i byerne er vendt til det positive.

”Når man sammenligner hussalget i marts og april i år med perioden september til og med november i fjor står salget helt stille. Der bliver solgt det samme antal huse nu som for et halvt år siden”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Salget steg med 10 % i byerne

Hun fortsætter: ”Derimod går det nu fremad i de store byer. Når vi sammenligner salgsudviklingen i byerne i de nævnte perioder, blev der i marts og april solgt godt 10 pct. flere huse end i efterårsmånederne.”

Udviklingen er hård ved landkommunerne. Siden starten af 2009 er salgspriserne på huse faldet med hele 17 pct. i landkommunerne. Til sammenligning er de i samme periode ’kun’ faldet med 5 pct. i byerne.

Koster det halve på landet

”Omvendt er den gode nyhed, at der er mange penge at spare ved at flytte på landet. Her er kvadratmeterpriserne i dag nede i omkring 7.100 kroner, mens det i gennemsnit er næsten dobbelt så dyrt at købe hus i byerne. Så drømmer man om landlig idyl og plads til heste og måske sit eget bilværksted i garagen, er der masser af værdi i at flytte på landet”, siger Birgit Daetz og slutter:

”For mange unge familier kan det være svært at låne til boligkøbet i byerne, men banken kan vise sig at være noget venligere stemt, hvis man vælger det meget billigere hus på landet.”

Find ud af mere om