80 pct. af Boligsidens brugere tror ikke på fremgang på boligmarkedet i 2012

Foto: Boligsiden

Kun ganske få af brugerne på boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder tror på fremgang på boligmarkedet i det kommende år. Fire ud af fem tror derimod, at markedet bliver værre. Det viser en brugerundersøgelse på boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

Landets ejendomsmæglere har netop meldt ud, at de forventer yderligere tomgang på boligmarkedet i 2012. Og spørger man danskerne, ser det stort set ikke bedre ud – de fleste af os forventer tilsyneladende, at det bliver endnu værre i det nye år. Det indikerer en undersøgelse, som boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder netop har afsluttet blandt sine brugere.

”Cirka 80 pct. af brugerne ser pessimistisk på udviklingen på boligmarkedet i 2012. Enten svarer brugerne, at det bliver lige så slemt som i det gamle år, eller også tror de, at priserne vil falde yderligere, og at det bliver sværere at sælge bolig”, fastslår Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder.

I alt har 3.330 brugere af boligsiden.wp.stage.combell.peytz.dk/nyheder deltaget i undersøgelsen om de generelle forventninger til boligmarkedet i det kommende år.

Sådan fordeler svarene sig

Boligsiden stillede spørgsmålet i undersøgelsen – som har kørt i december: Hvad er dine forventninger til boligmarkedet i 2012?

• 24 pct. af brugerne svarede, at ’boligmarkedet bliver lige så presset som i 2011’
• 38 pct. tror, at ’boligpriserne vil falde yderligere’
• 18 pct. hælder til, at ’det bliver sværere at sælge sin bolig’

”Der er også lidt optimisme at spore blandt danskerne, og ifølge vores undersøgelse vil knap 7 pct. vurdere, at priserne stiger i 2012, mens lidt over 9 pct. tror på, at boligsalget vil stige. Så der er omkring 16 pct., der tror på fremgang”, slutter Birgit Daetz.

Find ud af mere om